Norseman Xtreme Triathlon beretning

Beretning fra min deltagelse i Norseman Xtreme Triathlon.

Enkel plan:

Svøm. Der er ikke så meget at gøre for mig, end at holde armene i gang hele vejen ind, og undgå for store fejlsvømninger. Jeg håbede på, at jeg kunne komme op som nummer 100 af de 263 startende. Dette ville være en god start for mig.

Cykel eget tempo, forventet indhentning af 50 på første stigning. Derefter hente færre i løbet af dagen; men hente folk når det går op, og miste tid samt placeringer når der er stejle nedkørsler samt skarpe sving.

Officiel Norseman Xtreme Triathlon video 2014

Løb pace 5:30 min/km. indtil pladsen til toppen af bjerget var sikret (dvs top 160), hvilket gav adgang til fortsætte ruten helt til Gaustatoppen. Eller løb de første 25 km. indtil zoombihill, hvorfra jeg havde forstået, at næsten alle gik resten af vejen op.

Udførslen:

Dagen startede klokken 2:00, hvor uret vækkede os. Da vi ikke havde fået plads til overnatning i Eidfjord; men på en “campingplads” 6-7 km fra byen, skulle vi tidligt op sådan, at vi kunne rømme hytten og kører til starten. Det gik helt forrygende og jeg var nummer to, der stillede cyklen op i T1.

Der viste sig dog nogle mindre problemer, da min cykelcomputer ikke målte, da hjulet kørte rundt. Vi måtte midt om natten skaffe et CR2032-batteri som skulle i censoren… som i øvrigt var uvildig til, at give det gamle batteri fra sig efter tre år, at have holdt det.

Selve Norseman gik nogenlunde efter planen.

Dog blev jeg holdt tilbage i en tunel, hvor der var overhaling forbudt. Vi cyklede 8 km/t! Jeg var dybt frustreret, dette var bestemt ikke det stejleste sted på cykelruten. Da jeg også skulle stoppe og tisse på den første stigning nåede jeg ikke, at indhente 50 inden toppen.

Jeg skulle stoppe for, at tage refleksvest på samt tænde lygter pga. tåge på Imingfjell. Kort efter fik jeg så kraftigt regnvejr, at jeg igen måtte stoppe for, at tage regnoverslag på. Det kraftige regnvejr fulgte jeg på det sidste bjerg og de 30 km nedkørsel imod T2. Dette medførte, at jeg cyklede langsommere af frygt for, at skride i de våde hårnålesving på de hullede veje m.m. Mange andre deltagere havde regnen på vej hen til eller op på sidste bjerg, nogle undgik måske helt regnen.

Fantastisk stilfoto video af Norseman Xtreme Triathlon 2014

På løbet havde jeg sikret mig pladsen til toppen af ved 20 km, hvor jeg var blandt top 40-45; men jeg besluttede, at jeg skulle løbet til Zombie Hille, og gå hele vejen op derfra, uden hensyn til placering.

Tider på mine resultater og på vinderen m.m. At sammenligne tider er for mig, at se tidsspilde for et stævne som Norseman der er så ekstrem i forhold til alle andre løb… og for sig selv.

Statistik fra Norseman Xtreme Triathlon:

Svømning 1:11:20
T1 0:04:56
Cykling 6:51:13
T2 0:02:37
Løb 6:02:29

Samlet tid: 14:12:33

Det gav mig en placering som nummer 681 all time af 2286 triatleter, der har fuldført Norseman.

Min ven Søren Lund er 1011 all time. Tillykke!

Det vigtige (for mig) var placeringen efter cyklingen, hvor jeg var nummer 41. Et andet meget vigtigt punkt var ved 25 km – starten af Zoombie-hill hvor jeg var cirka nummer 45 samt endegyldigt ved skæringspunktet 32,5 km ude på løberuten, hvor jeg skulle være top 160 for, at komme på toppen. Jeg var nummer 61 ved skæringspunktet.

Jeg var vist fortsat i top 60 ved skæringspunktet, så jeg kunne fortsætte min triatlon helt til Gaustatoppen og derned erhverve den sorte finisher t-shirt.

Gennemførslen af Norseman Xtreme Triathlon var ikke muligt uden mit forrygende crew, der dagen igennem var der for mig med høj humør. Tak!

Beretningen er fra min deltagelse i Norseman Xtreme Triathlon 2014.

Skriv et svar